På lørdag er der igen Jyllandsserie fodbold på Sparekassen Vendsyssel Arena. Tjørring IF tager den lange tur fra Herning området, for at bide skeer med Skjold. Tjørring IF ligger pt på en 6. plads, men Skjold har ikke gode erfaringer med Tjørring. Faktisk, så er de seneste 3 kampe endt ud med en Tjørring sejr.
3 nederlag i træk til Tjørring IF, sammen med et nederlag i weekendens kamp mod Hobro IK kommer til at sende et revanchelysten Skjold-hold på banen. JS-gutterne håber på en stor opbakning på lørdag, så der kan hentes 3 point, som vil være uhyre vigtige i den tætte topstrid.
Der er kampstart kl 13.30, hvor der som altid vil være gratis entré, grillpølser og øl på køl.
Vel mødt!