Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 1596 articles
Browse latest View live

Skjolds Jyllandsserie vandt 2-0 på hjemmebane

$
0
0

Søndag var der igen hjemmebane for Skjolds Jyllandsserie. Dagens modstander Dronningborg kom til Sæby med kun 1 point for de første kampe, så det kunne ligne en modstander, der var til at tale med.

Skjold kom da også bedst fra start og sad stort set på spillet i første halvleg. Efter ca. en halv time, var det da også hjemmeholdets Tobias Overlade, der med et hovedstød bragte hjemmeholdet foran 1-0, hvilket var stillingen ved pausen.

I anden halvleg følte hjemmeholdet sig lidt bortdømt, da Daniel Overlade, efter en times spil, rammer en modstander i hovedet ved et indkast, hvilket dommeren tolker som forsætteligt, og dermed marchordre til Skjold spilleren. Dette gav en del uro, og da Dronningborg efterfølgende rammes af et gult kort, var situationen pludselig med omvendt fortegn og flere gule kort fulgte efter til begge hold, og Skjold spillede en overgang med 9 på banen, men alligevel var det hjemmeholdet, der fik bolden i nettet, da Jens Lorentzen med 20 minutter tilbage gjorde det til 2-0, som blev kampens resultat.

Dermed er Skjold nu nummer 5 i puljen, med samme pointantal som Hjørring og Støvring på 3. og 4. pladsen. Sidstnævnte er Skjolds næste modstander på udebane lørdag kl. 13.00.

 


Oprykningsfest efter sejr i sidste hjemmekamp

$
0
0

600X250 Saeby HKSidste hjemmekamp og sidste kamp generelt i sæson 2015/16 skulle spilles mod AHK, også selv om Sæby HK var rykket op i sidste uge, ville de gerne give sig selv og publikum en god kamp at gå på sommerferie på.

Desuden skulle de også have rettet op på en mildest talt knap så imponerende præstation i Visse sidste uge, men inden kampen skulle i gang blev de desværre ramt at sygdom på målmandsposten, da Julie Nielsen måtte melde fra pga. sygdom.

Damerne hos Sæby HK var enige om, at de fra start skulle løbe en masse kontra på AHK, og i 1. halvleg lykkedes det også i perioder, de dækker fint op i 1. halvleg, og får spillet sig til fine chancer i den anden ende og får scoret

Kampen bølger frem og tilbage og holdene skiftes til at score, så det lykkedes ikke rigtigt at trække fra, så det ender med en pausestilling på 16-16.

I pausen blev der snakket om at fortsætte med højt tempo i deres 1. og 2. fase samtidigt med, at de fortsat lukkede ned for AHK i deres forsvar.

Det holdt desværre ikke helt stik, da hjemmeholdet kom skidt ud fra pausen, de kom til at stå dårligt i forsvaret, og fik ikke spillet til at glide som i 1. halvleg De spillede simpelthen for langsomt de første 10-15 mim, hvilket resulterede i, at de kom bagud med 5 mål midt i halvlegen.

Derefter var pigerne, som forvandlede, og nu lyste det ud af dem, at denne kamp ville de ikke tabe. De blev sat i gang af AHK for en udvisning og specielt Bettina Nielsen var meget stærk i sine afslutninger i denne her fase, og de fik lukket fuldstændigt af i forsvaret og løber den ene kontra efter den anden, og med 2 min. igen har de vendt kampen og fører med 2 mål, de sidste min. forsøger de at holde på bolden og trække tempoet, hvilket lykkedes, og de ender med at vinde 30-29 på en fantastisk fight de sidste 15 min.

Nu står den på 3 ugers pause inden de begynder forberedelsen på en sæson i 2. div.

Målscore:
Mette Kjærsgaard 8

Betiina Nielsen 6

Heidi Møller 4

Mette P 4

Kristina Jeppesen 2

Anette Kristensen 2

Lærke Hæstrup 2

Sabina Bruun 2

Trænerudvikling i Sæby Basketball Club

$
0
0

I forbindelse med et udviklingsprojekt i SBBC, vil klubbens U14 hold få forstærkning på trænersiden her i foråret.
Trænerteamet bestående af Jan Legaard, samt hjælpetrænerne Morten Lunderskov og Marie Skovgaard. De vil 6 gange i løbet af foråret, få besøg af Thomas Quaade.

Thomas har mange års erfaring, både som klub-, liga-, og landsholdstræner, og står for de fleste trænerkurser i Jylland. Thomas vil agere mentor, og kommer for at inspirere og vejlede Morten og Marie i deres arbejde som hjælpetrænere. Indsatsen giver også bonus ift. mere tid til den enkelte U14 spiller, og rig mulighed for at de kan udvikle sig som spillere.

Her ud over vil der i løbet af foråret blive afholdt et trænerkursus i Sæby, med deltagelse af både nye og erfarne trænere fra andre nordjyske basket klubber. Sæbys U14 spillere vil også få mulighed for at deltage i kurset. Dette giver god mulighed for dem for at snuse til trænerrollen og samtidig udvikle sig yderligere som spillere.

 

 

Fodbold: Understed på vej mod Parken

$
0
0

Så stod den på pokalkamp ude mod Asdal fra Serie 6.

”Allerede da vi drejede ind på parkeringspladsen duftede det af pokal stemning. Der var fyldt op med biler. Ja flere var endda parkeret på græsset, da der ikke var plads. Folk i Asdal skulle til pokal fodbold, men desværre viste det sig, at der var banko i klubhuset.

Der var vel 4-5 tilskuere fra Asdal, og 3 fra Understed. Vi siger tak til Kirsten Høgh plus hund og Flyver. Selve kampen er ikke værd at skrive hjem om. Hånden på hjertet burde vi have kørt Asdal ud af banen.

Allerede efter 10 sekunder kunne vi være kommet foran, da Thomas var tæt på at komme alene igennem. Vi kom dog foran efter 9 min, da et flot indlæg fra René O., som Jeppe måske snittede, landede hos Thomas der var helt fri, og efter han havde talt til 10, sparkede han bolden sikkert ind.

Det blev også 2-0 kun 6 min. efter første scoring. Jeppe fik bolden fra Thomas på kanten af feltet og hamrede den ind. Det mindede lidt om Skagens kampen, og det blev det desværre ved med, da der kun gik 4 min. før Asdal kom på tavlen. Lidt usikkerhed i forsvaret og en Asdal spiller kom fri, men bolden ramte stolpen. Desværre kom vi ikke først på returen og 1-2.

Herefter sad vi på det hele, men vi kunne ikke få åbnet Asdals defensiv op. Efter 39 min. lykkedes det dog, da Thomas kom alene afsted og scorede sikkert til 3-1.

I pausen blev vi enige om at skrue tempoet op og lukke kampen. Vi kunne dog ikke rigtig komme op i det tempo, og 2. halvleg blev en meget lige affære uden mål. Vi manglede lige det sidste i det hele i dag, og Toft reddede os med en vigtig redning kort før tid.

Toft blev også kåret til kampens spiller med 5 stemmer. Stor ros til Asdal for deres fight, og vi fik virkelig vores sag for, men heldigvis gik vi videre og er et skridt tættere på Parken. Nu glæder vi os til at se, hvem vi får i næste runde. Vi håber ikke det bliver Dybvad, som har slået os ud de sidste 3 år i træk. Vi håber på en af oversidder pladserne eller måske Bangsbo Freja kunne være sjovt for undertegnede”, fortæller Ole Christian Bandholm Nielsen fra Understed IF.

 

 

Bliv klogere på at cykle på landevej

$
0
0

Sæby Motions Cykel Club og DGI tilbyder lån af racercykel og introduktion i at køre og sidde rigtigt på cyklen.

Du inviteres til at møde op ved Sæby Fritidscenter, hvor de holder køreskole for nye cyklister:

Lørdag, den 16. april kl. 13.00 – ca. 15.00 for senior herrer.
Søndag, den 17. april kl. 13.00 – ca. 15.00 for ungdom og kvinder.

Når deres instruktør er sikker på, at du behersker racercyklen, får du mulighed for, ganske gratis, at låne den i de efterfølgende 2 uger.

Cyklerne har almindelige pedaler, så der kræves ikke speciel sko, men husk hjelm!

NB! Du er også velkommen til at køre på din egen racercykel.

Lytzen Car MX Cup på Ørnedalsbanen

$
0
0

Lørdag den 16. april afholdes anden afdeling af Lytzen Car MX Cup på Ørnedalsbanen.

Der er tidstagning fra kl. 9.00, og ca. kl. 11 starter det første løb, og der køres hele eftermiddagen.

Alle er velkomne til at komme på Ørnedalen og se spændende motocross, der er gratis entrè.

Der har været lukket for træning den 12. april, og det bliver der igen den 14. april, hvor klubben arbejder på, at banen bliver klar til løb lørdag den 16. april.

 

Årets Idrætspris til Kurt Thomsen fra Thorshøj boldklub

$
0
0

ldrætssamvirket har i år valgt at lade idrætsprisen 2016 gå til en ildsjæl, hvad er mere naturligt? Personen, som de har indstillet og her vil fejre, har igennem et halvt århundrede været en kæmpe ildsjæl i lokal området hvor han hører til.

”Du har været medlem at klubben i 50 år, det vil sige, du har været der siden den blev stiftet, både som menigt medlem, bestyrelsesmedlem og formand, sidstnævnte som du har bestridt over to omgange, sidst fra 1990 og frem til nu og sikkert mange år fremover.

Nu er det jo idrætten vi herigennem slår et slag for, men du har begået sig på mange fronter. Som instruktør, manuskript forfatter, træner, dommer, opråber for blot at nævne nogle af de betroede opgaver du har løst.

Vi har i idrætssamvirket besøgt dig og ”din” klub i forbindelse med et bestyrelses møde for et par år siden, og lad os sige det som det er, du imponerede os med dit engagement og din ildhu for at forfølge jeres lille lokal samfunds sammenhold i og omkring klubben og klubbens faciliteter.

Vi skal ikke trække udnævnelsen i langdrag. For jer som ikke allerede har gættet navnet på modtageren af idrættens pris 2016, så er det Kurt Thomsen, mangeårige formand og ildsjæl for Try i Thorshøj boldklub”, sådan blev der sagt, da Kurt Thomsen fik overdraget Idrætsprisen 2016.

 

 

 

Skjolds Jyllandsserie møder Støvring på udebane

$
0
0

Skjold vs StøvringEfter forrige weekends sejr, skal Skjolds jyllandsserie hold endnu en gang forsøge at hente point på udebane. Det er således de blåklædte fra Støvring, som lægger bane til lørdagens opgør. Støvring fik den sidste billet til JS1-rækken, da de i efteråret overhalede to hold indenom i den sidste spillerunde og fik en fortjent 4. plads.

Lørdagens modstander er forsat ubesejret i forårets turnering, men har, grundet 3 uafgjorte kampe, 6 point som Skjold mandskabet. Det bliver derfor et opgør mellem to hold, som med en sejr kan bringe sig betydelig tættere på de eftertragtede top-3 placeringer.

JS-træner Nikolaj Dorff må se bort fra 3 spillere til lørdagens udebanekamp grundet 2 afbud og en karantæne. Der er til gengæld comeback til Anders Poulsen efter en skade, som har holdt ham ude i sæsonen hidtil.

Nikolaj Dorff har udtaget følgende:

1. Stefan Henriksen
2. Morten Honore
3. Mathias Mygind
4. Anders Poulsen
5. Jacob Thomsen
6. Mads Boelskifte
7. Patrick Nødgaard
8. Patrick Pedersen
9. Tobias Overlade
10. Jens Lorenzen
11. Christoffer Nødgaard
12. Alexander Petersen
13. Jakob Kristensen
14. Peter Fuglsang

 


Skjolds jyllandsserie tabte målrig kamp på udebane

$
0
0

Skjolds herre spillede lørdag en vigtig udekamp i bestræbelserne på oprykning til Danmarksserien. Desværre måtte holdet undvære flere nøglespillere til dagens kamp pga. skader, karantæne og afbud.

Kl. 13 fløjtede dagens dommer kampen i gang på Støvring Stadion.

Kampen var generelt set meget lige, men hjemmeholdet var mest skarp i de afgørende situationer, hvorfor de da også var først på måltavlen, efter 26 minutters spil til 1-0 og igen efter 40 minutters spil til 2-0.  I de døende minutter af første halvleg lykkedes det Skjold at få mere præcision i skuddene, og de kunne derfor gå til halvleg bagud 2-1.

Anden halvleg begyndte som første sluttede, Skjold var mere på bolden og træfsikkerheden var større, så efter få minutter lykkedes det at få udlignet til 2-2. Nu begyndte det at lugte lidt af en sejr til Skjold i denne meget vigtige kamp, da netop disse to hold kan være dem, der skal slås om den vigtige 3. plads i puljen.

Men man skal jo sjældent glæde sig for tidligt og et hav af chancer til trods, så var det Skjold, der sidst i halvlegen blev lagt under pres, og 3 minutter inde i dommerens tillægstid gik det galt, hjemmeholdet fra Støvring udnyttede en hurtig omstilling og sikrede sig derved 3 vigtige point, ved scoring til 3-2, som blev kampes resultat.

Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk

Stort kroketstævne i Østervrå…

$
0
0

70-80 kroketspillere ventes til Østervrå i forbindelse med et stort Mix-stævne i Vendsyssel Nord, onsdag 27. april, hvor Østervrå Kroket er værter i tæt samarbejde med DGI Nordjylland.

Østervrå Stadion kommer til at danne rammen om det store kroketstævne, som er et mix-stævn med blandede hold – herrer og damer. – Vi regner med at skulle anlægge ca. 20 midlertidige baner for at kunne afvikle alle kampe indenfor en rimelig tid, fortæller Bjarne Jensen fra Østervrå Kroket. Han skal sammen med de øvre 11 spillere i Østervrå stå for stævnets tilrettelæggelse og afvikling, så det er noget af en mundfuld. – Heldigvis får vi god hjælp fra DGI, som kommer med alt udstyret samt hjælper med de praktiske ting, forklarer Bjarne.

Tilmeldingerne er sendt ud, og arrangørerne forventer at ca. 70-80 spillere fra det nordlige Vendsyssel melder sig til stævnet. Spillerne kommer fra bl.a. Dybvad, Sæby, Gærum, Hjallerup og Lendum m.fl.

Dagen igennem afvikles et endnu ukendt antal kampe, og spillet er selvfølgelig vigtigt, men det sociale har næste lige så stor vægt. – Vi hygger os sammen over spillet, hvor der også er rig lejlighed til at udveksle tips og tricks, fortæller Bjarne. En del af samværet omfatter også fællesspisning, men på den måde, at alle har madpakke med, som så indtages i klubhuset til aften. Når stævnet slutter ved ca. 21-tiden, samles alle for at høre resultaterne af dagens spil og arrangørerne sørger for fælles kaffebord og hjemmebag.

ÅB

 

 

Generalforsamling i Sæby Basket…

$
0
0

Sæby basket har afholdt generalforsamling i klublokalerne i Sæby Fritidscenter.
Umiddelbart før forsamlingen kl 19.00, havde klubben arrangeret spisning for de fremmødte, og det bevirkede at henved 25 medlemmer var mødt op til forsamlingen.

Anders Kristensen blev valgt som dirigent.

Formand Christina Legaard kom i sin beretning ind på flg.
1. div damer, klubbens flagskib, kom skidt fra start og tabte en del kampe i efterårssæsonen. De kom dog stærkt igen i forårssæsonen og endte på en flot 4. plads i rækken.
Hos herrerne i serie 1 har der denne sæson været fin tilgang af nye unge spillere på holdet. Herrerne kæmpede godt men endte 3. sidst i rækken
På ungdomssiden klarede U-14 drenge sig flot i de nordjyske kampstævner denne sæson.
U-12 og U10 drenge deltog og i de nordjyske kampstævner med flotte resultater. De prøvede også kræfter i flere grand prix stævner, hvor stærke hold fra både Aalborg, Randers og Aarhus deltog. Her har drengene stadig noget at lære.
På pigesiden er klubben denne sæson fået tilgang af et U-12 pigehold. Der arbejdes fra klubbens side på at få flere spillere tilknyttet holdet.

Formanden sluttede af med en stor tak til alle forældre, spillere, trænere, bestyrelsesmedlemmer og sponsorer for deres store støtte og engagement. Uden dem kunne klubben ikke eksistere.

Kasserer Jens Peter L. Kristensen fremlagde regnskabet, der viste et lille overskud på 4.000 kr. for det forløbne regnskabsår.

Henrik Hansen og Christina Legaard blev genvalgt til bestyrelsen. 1. suppleant Jane Nielsen og 2. suppleant Kristian Jensen.

Anders Kristensen blev valgt til revisor og Conny Kristensen som revisorsuppleant.

 

 

 

Skjolds Jyllandsserie gæster divisionsreserverne fra Hjørring

$
0
0

I weekenden skal de rødbluset fra Skjold endnu engang på udebane, når de gæster divisionsreserverne fra Hjørring IF.

Jyllandsserie holdet måtte i sidste weekend indkassere et nederlag i de allersidste sekunder af kampen til trods for at spil og chancer, som minimum skulle have givet det ene point. Lørdagens kommende modstand er placeret et enkelt point over Skjold, men de har dog endnu ikke tabt en kamp. Deres resultater hidtil tæller altså en enkelt sejr og 4 uafgjorte kampe.

Det er et hold, der er under ledelse af tidligere Skjold-træner Karsten Thomsen, og som derfor altid er velorganiseret og forsøger at spille langs græsset. Skjold har 2 sejr og 3 nederlag i sæsonen hidtil, men de kan ikke desto mindre forsat få kontakt til rigtige del af tabellen ved en sejr over Hjørring.

Jyllandsserien spiller lørdag kl.16.00 i Hjørring, og Serie 3 spiller deres første af to hjemmekampe i streg, når de møder Hals FS på Sparekassen Vendsyssel Arena kl.13.30. Serie 4 skal allerede ud på grønsværen fredag aften, når det ”Sæby-drevet” hold fra Agersted GF lægger vejen forbi Skjolds anlæg kl.19.00.

JS-træner Nikolaj Dorff har udtaget følgende til lørdagens kamp:

Stefan Henriksen
2. Søren Lambertsen
3. Mathias Mygind
4. Anders Poulsen
5. Jeppe Jacobsen
6. Mads Boelskifte
7. Patrick Nødgaard
8. Morten Honore
9. Tobias Overlade
10. Jens Lorenzen
11. Christoffer Nødgaard
12. Alexander Petersen
13. Jakob Kristensen
14. Peter Fuglsang

 

HI’s jyllandsseriehold var en tand bedre end Skjold

$
0
0

Lørdag eftermiddag vandt HI en sikker og fortjent 2-0 sejr over Sæby på den fine bane på Landlyst i Hjørring.

– Vi er stadig ubesejret i år og er nu på en andenplads. Vi fortjente sejren og var spilstyrende i hele kampen. De var farlige på dødbolde, men vi leverede en flot og disciplineret indsats, fortæller Hjørring Idrætsforenings træner Karsten Thomsen.

Første halvleg endte målløs, og der blev kæmpet hårdt specielt på midtbanen. Første mål kom i kampens 71. minut ved Meinhard Olsen. Kristian Kjær afgjorde kampen med sin scoring til 2-0 med ti minutter tilbage at spille.

– Vi er naturligvis ikke tilfredse med resultatet, men vi må erkende, at vi mødte et bedre hold i dag. De var fysisk stærkere end os specielt på midtbanen, og det gjorde det svært for os, siger Skjolds træner Nikolaj Dorff Kristensen.

Sæby møder i næste runde Brønderslev på hjemmebane, og den kamp skal vindes.

– Jeg synes, at vi i flere kampe har haft marginalerne imod os, og vi skulle have haft et par point mere. Generelt er det gået som forventet indtil nu, og turneringen er heldigvis lang, siger Sæbys træner.

Sæby er placeret i nederste halvdel af Jyllandsserien med 6 point for 6 kampe og en målscore på 6-10.

HI er nummer 2 i rækken med 10 point for 6 kampe og en målscore på 8-5. Skovbakken fører rækken og er næste modstander for HI lørdag den 30. april klokken 13.00 i Vejby/Risskov i Århus.

To hold rykker op, men det spekulerer de nu ikke på i Hjørring.

– Vi koncentrerer os om at spillet godt fodbold, og så kommer det andet af sig selv, fastslår Karsten Thomsen.

Foto: Vagn Ole Møller Andersen Foto: Vagn Ole Møller Andersen

Team Svenningsen på delt 1. plads efter DM 1

$
0
0

Team Svenningsen har haft en del udfordringer inden sæson start, da det viste sig af den nyindkøbte rallycrosser en Honda Civic 1,8, havde en defekt motor, så i sidste øjeblik måtte de ud og finde en ny motor, så tiden gik, og deres forberedelser blev kun til en ekstra træning, 2 dage før løbet, her var der også problemer, da motoren ikke gik helt rigtigt, dette blev løst, da der kom en ny map-sensor på, men da var der kun 10 min. tilbage af træningen, så de fik ikke testet starter og undervogn.

Torsdag blev der pakket ud i Løvel, så alt var klar til ræs, fredag, St. Bededag.

Fredag startede med lodtrækning til 1. heat, dette blev til start i heat 6, her efter var der 1 times fri træning, her var der problemer med at holde bid i asfalten, så Daniel måtte en tur ud i autoværnet, så nu var det hen i pitten og kigge på skaderne, desværre manglede der en reservedel, så der blev sendt en stafet til Viborg.

1. Heat. Her startede Daniel desværre med en tyvstart, straffen for det er, at han ikke må gå i joker lap, og dette betyder en del sekunder i Løvel, så nu skulle der køres så god en tid som muligt, men desværre styrede bilen ikke helt som den skulle, så det blev til en tur i autoværnet samme sted som i træningen, tiden rakte dog til 7. hurtigste i klassen.

2. Heat, da de var bange for tidsplanen, blev 2. heat rykket 20 min. frem, så det bliver først i middagspausen at den ny ankomne reservedel kunne monteres, så det blev med et noget skævt højre baghjul, at dette heat bliver kørt, men trods dette blev det til hurtigste tid i klassen, og 2. hurtigste tid af alle.

3. Heat. Nu var der kommet ny reservedel i og baghjulet var igen lige, dette heat blev til hurtigste tid af alle.

4. Heat. Her blev det igen hurtigste tid af alle, og dette betød en startplacering i semifinalen fra pole.

Semifinalen. Her tog Daniel starten og holdt føringen fra start til mål, men der blev lidt problemer med bidet i asfalten, så nu var Daniel klar til finalen fra Pole, og der blev skiftet dæk, i håb om at bidet så igen ville blive godt.

Finalen. Her blev Daniel overrasket over den start Bøje lavede fra anden startrække, og samtidig var der ikke bid nok i Hondaen, så ved indgangen til alternativ var Bøje først, og nu var det ikke nemt at komme over i ordinære spor, så dette resulterede i at Daniel var nede som nr. 5, så nu var det med at få det bedste ud af det, efter endnu en udskridning i asfalten, røg han ned som nr. 6, nu var der kun et at gøre, forsøge at køre så stærkt som muligt, og passe på i asfalt svingene, dette lykkedes rimeligt godt, trods lidt hjælp, da to kørte sammen og udgik, og Daniel fik sig kørt op på 2. pladsen.

Team Svenningsen er meget tilfreds med resultatet, set i lyset af de udfordringer der har været, så en 2. plads i finalen og en delt 1. plads i den samlede stilling må være ok.

Nu er det hjem i værkstedet, og tjekke hvorfor Hondaen ikke har bid i asfalten, så de er 100 % klar til 2. afd., som køres næste weekend i Nysum.

 

Masser af ungdomsbasket i Sæby…

$
0
0

Sæby Basket afholdt søndag et stort ungdoms basket stævne med ungdomshold fra hele Nordjylland.
Ved stævnet blev der spillet kampe uafbrudt fra kl 10-16 på 2 baner i Sæby Fritidscenter, og hallen summede af basket glade ungdomsspillere og tilskuere hele dagen.

Resultatmæssigt gik det lidt op og ned for Sæbyholdene.

Sæbys U-12 drenge tabte 2 og vandt 1 kamp

Sæby U-12- Lundergaard (fra Hjørring)  27-45
Sæby U-12 – Aalestrup 21-54
Sæby U-12 – Aalborg 49-33

Sæbys U-14 drenge, hvor der er mange nye spillere på holdet, tabte begge deres kampe stort, men de er nye og på vej frem, så der skal nok komme sejre hen af vejen, når de bliver spillet bedre sammen.

Sæby U-14 – Aalborg 1 6-70
Sæby U-14 – Aalborg 2 26-52

Sæbys U-12 piger deltog med spillere fra Aalestrup, som et hold og vandt begge deres kampe.

Sæby U-12 – Aalborg 2 48-18
Sæby U-12 – Aalborg 1 35-26

Her ud over slog Aalborg- og Sæbyspillere sig sammen på et U-10 hold og spillede en flot kamp mod Lundergaard, hvilket endte med en sejr til Aalborg/Sæby holdet.

Der blev dagen igennem i alt spillet 12 kampe. En rigtig hyggelig basketdag i Sæby Fritidscenter, hvor spillere, forældre, ledere og trænere gav den gas både på banen og på tilskuerlægterne.

”En rigtig dejlig og aktiv basketdag, der gør en glad på klubbens vegne”, udtaler Formand Christina Legaard efter det veloverståede stævne.

Sæbys U-12 drenge deltog i forrige weekend i Aalborg ved Dansk basketballforbunds Grandprix stævne.
Drengene er denne sæson for første gang tilmeldt denne svære række. Det blev da også til lutter nederlag mod stærke hold fra AGF, Randers og Aalestrup. Bedst gik det mod Aalestrup, hvor drengene kun tabte 22-24.

 


Skole OL i Sæby nærmer sig deadline for tilmelding

$
0
0

647 elever fra 4. til 7. klasse er nu tilmeldt Skole OL i Sæby.

SIK 80 sætter alle sejl for at give eleverne en OL-stemning, når det går løs på Spar Nord Atletikstadion den 19. og 20. maj i Sæby. OL handler foruden konkurrencen også om venskaber og fællesskaber i sporten. Det de kalder, Den olympiske Ånd.

Sidste år var der 440 elever til Skole OL i Sæby. De havde en forrygende atletikdag på stadion. I år er der i øjeblikket tilmeldt 647 elever fra Aalbæk, Frydenstrand, Bangsbostrand, Privat, Hørby-Dybvad, Sæby og Sæbygaardskolen. Tilmeldingen slutter først den 6. maj. Først til mølle op til 1000 elever.

Se hvordan du tilmelder dig: www.sik80.dk. I år får de dommerhjælp fra Stidsholt Ungdomsskoles ældste elever.

Stævnet i Sæby er et indledende stævne, hvor der kæmpes om at komme i finalen i København, hvor der er 8000 elever, der dyster på Østerbro Stadion. Tryg-Fonden og Nordea-Fonden sørger for at eleverne fra Nordjylland får gratis overnatning og mad i København, endvidere betaler de også en stor del af transporten til København.

Borgmester Birgit Hansen byder eleverne velkommen begge dage og der er fælles indmarch og opvarmning.

 

 

 

 

 

 

 

Understed IF kommer ikke i Parken

$
0
0

Efter 14 dages pause var der endelig kamp igen, og denne gang mod Bangsbo Frejas førstehold i Pokalen. Et hold der har vundet samtlige 5 kampe i Serie 4 med en målscorer på 22-5.

”Det var en meget stor opgave, som vi næsten løste. Vi var vel i noget nær stærkeste opstilling, og jeg troede virkelig på, vi nok kunne drille dem. Det startede dog skidt. Det digitale Stadion ur havde ikke engang rundet 1 min. så var vi bagud 1-0. Et hjørnespark, som banens mindste spiller fik hovedet på endte i noget klumpspil, og Ib måtte noteres for et selvmål.

Allerede i det 8. min. var den gal igen, da Bangsbo Freja efter min mening fik et tyndt straffe for hånd på af Michael Nørgaard. Vores spillere siger dog efterfølgende, den var god nok. Heldigvis reddede Kasper Toft os og stadig kun 1-0. Vi kom bedre med i kampen og spillede bolden flot rundt. Vi havde en kæmpe chance efter hjørnespark, hvor Nørgaard ramte overliggeren med et hovedstød. Desværre allerede i det 15. min. kom Bangsbo på 2-0, hvor vi missede opdækningen i feltet, så deres angriber stod helt fri og kunne sikkert score.

Her må jeg indrømme, jeg frygtede lidt det værste, men vi viste god moral og kæmpede flot videre. Jeg synes, vi havde bolden mest, men Bangsbo var ekstremt farlige på deres omstillinger. De har rigtig mange unge hurtige spillere, som gør det rigtigt godt, men vi stod godt imod. I det 43. min. fik vi et frispark på midten af banen, og vi fangede fuldstændig Bangsbo. Voerså sendte en høj bold op i panden på Rune, som loppede den over deres målmand og 1-2 nu. Vi var med igen.

I pausen blev vi enige om at fortsætte, så kunne vi sagtens vinde kampen. Vi lavede lidt rokeringer, og gik fra 4-5-1 til 4-4-2. Allerede i det 49. min. fik vi udlignet til 2-2. Høj slår en bold ind i feltet, som deres målmand nok skulle have haft, men det ender med René O. kan få bolden ind i tomt mål. Herefter blev det ren indianer bold, som om vi ville frem og afgøre kampen til trods for, der var 40 min. igen. Vi prøvede hele tiden at slå den afgørende aflevering i stedet for at spille bolden rundt, og stadig var Bangsbo utrolig farlige på deres omstillinger. Desværre måtte Nørgaard, som spillede en hel fantastisk kamp udgå med en skade efter ca. 60 min. En bet for os, for var han blevet på banen, er jeg sikker på, han havde scoret.

I det 67. min. fik Bangsbo et gult kort for at skyde bolden væk, efter der var fløjtet, og her begyndte jeg at tro på det, men desværre kunne vi ikke udnytte dette, og i det 82. min. gik det så galt. Vi taber bolden dumt på midten af banen og halser efter hele vejen hjem. Bangsbo får et godt skud sendt afsted, den rammer overliggeren. Vi får ikke ekspederet returen væk, og efter lidt klumpspil ryger bolden i mål og 3-2 til Bangsbo med 8 min. igen.

I det 84. min. får Bangsbo endnu et gult kort, og vi satser med at smide Christian helt frem. Desværre render han også ind i et gult kort efter 86 min. Vi prøver at presse til sidst, men kommer ikke frem til de store chancer, og det bliver Bangsbo, der fortsat kan jagte drømmen om Parken”, fortæller Ole Christian Bandholm Nielsen fra Understed IF.

 

Gassen gik af ballonen efter fantomstart

$
0
0

Søndag var der igen hjemmebane til de rødblusede spillere fra Skjold. På besøg var Brønderslev, der lige som Skjold skulle bruge alle tre point i dagens kamp, for ikke at blive sat af i spillet om oprykning til Danmarksserien.

Skjold kom rigtig godt fra start, det virkede, som om der var bred enighed om blandt spilleren.  at det var dagen for 3 point, efter nederlag i de to foregående udekampe.

Det var da også hjemmeholdet, der først kunne strække armene i vejret efter blot 3 minutters spil, jov det duftede af sommer på Sparekassen Vendsyssel Arena. Efterfølgende blev det til yderligere chancer, som hvis man lyttede til tilskuerne burde have udløst mål, hvilket hvis ikke var helt forkert observeret. Desværre kneb det med skarpheden i de afgørende situationer, og det lykkedes derfor udeholdet at komme bedre med i kampen, efterhånden som halvlegen skred frem. I sidste minut før pausefløjt lykkedes det Brønderslev at tilspille sig vel nok halvlegens eneste chance, men her fejlede skarpheden ikke noget, og de to hold kunne gå til halvleg med hver en scoring.

Anden halvleg blev en noget mere fysisk affære, og dagens dommer måtte derfor ikke mindre end 3 gange i lommen efter det gule kort, to af gangene gav det hjemmeholdet en overtals mulighed, men maskineriet kørte ikke helt så smurt som ønsket.

Det virkede ærlig talt ikke som om hjemmeholdet var kommet ud fra pausen med det rigtige ben forrest, og det var derfor også udeholdet, der kom først på tavlen efter 10 minutters spil i anden halvleg. Ikke det bedste udgangspunkt for den meget vigtige og ønskede sejr. Men det til trods og med et efterfølgende hårdt kæmpende hjemmehold lykkedes det at få skabt balance i regnskabet, kampen var nu igen helt åben.

I de sidste minutter får Skjold tilkendt et straffespark, men symtomatisk for kampen lykkedes det skjold at brænde på det skammeligste. Et uafgjort resultat var i sigte, men da uret rundede de 90 minutter, var den ene af Overlade brødrene på pletten, i øvrigt den samme som få minutter inden havde brændt et straffe, og Skjold kunne trække sig ud af kampen med en sejr på 3-2.

Næste hjemmekamp er allerede på torsdag, Kristi Himmelfartsdag.

Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik H. Christensen, SaebyAvis.dk

 

Marginalerne var med Skjold i hjemmesejr over Vorup

$
0
0

232 tilskuere var i dag troppet op på Skjolds hjemmebane, for at støtte spillerne i jyllandsserien til endnu en vigtig sejr.

I starten af første halvleg var det dog som om hjemmeholdet ikke havde fået skruet støvlerne rigtigt på, og det var som i det seneste opgør mod Brønderslev, udeholdet der kom først på tavlen efter godt et kvarters spil.

Herefter fik Skjold bedre styr på afleveringerne og spillet, hvilket efter 26 minutter af kampen gav pote, stillingen var nu 1-1, men her stoppede de rødblusede ikke og til trods for en ellers meget lige kamp de sidste 30 minutter af halvlegen, var det igen Skjold, der kunne løfte armene efter 41 minutter, stillingen var nu 2-1 til hjemmeholdet.

Anden halvleg blev en forholdsvis lige affære med chancer til begge hold, dog var gæsterne fra Vorup tættest på med et skud på overliggeren og endnu en kæmpe chance, som Skjold kan takke målmanden for ikke gik ind, en pragtredning holdt hjemmeholdet på sejrskurs, også selvom de ved flere lejligheder følte sig bortdømt af kampens dommer. Slutteligt var det spillerne fra Vorup der mistede besindelsen og hele to mand fik marchordre med gule kort, lige før kampens afsluttende minutter.

Med sejren i dag og de øvrige kampe i Jyllandsserien spillet, ligger Skjold nu godt placeret på 3. pladsen inden næste udfordring mod XXX venter.

 

Solen skinnede på atleterne i Sæby

$
0
0

90 atleter fra Hjørring, Ålborg, Dybvad og Sæby konkurrerede på Spar Nord Atletikstadion i Sæby. Det var årets Landsdelsmesterskab, der blev kæmpet om.

Pigskoene var kommet frem af vinterhiet, og de skulle vise deres værd ved årets første udestævne.

Der blev lavet mange fine resultater, når man tager tidspunktet på året i betragtning.

Atleterne konkurrerede i en trekamp. Dvs. at hver atlet lavede tre øvelser, og det samlede pointtal for disse tre øvelser var så gældende.

Guld: Camilla Langagergaard, Lærke Andersen, Mille Frihauge, Mille Lythje Egholm, Anne Farum, Emil Overbeck, Kasper Larsen,

Sølv: Laura Eriksen, Alberte Jensen, Kathrine Frahm, Louise Østergaard, Tobias Andersen, Karl Emil Søe Andersen,

Bronze: Signe Christensen, Frida Fischer, Frida Pedersen, Alexander Mortensen.

I øjeblikket arbejdes der på højtryk i klubben omkring Skole OL, som afvikles på Atletikstadion den 19. og 20. maj. Ved dette stævne konkurrerer knap 700 elever.

Atletik 2016_2 Atletik 2016_1 Atletik 2016
Viewing all 1596 articles
Browse latest View live