Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 1596 articles
Browse latest View live

Sæby HK med kæmpe succes for de mindste

$
0
0

Sæby håndboldklub har startet Trille Trolle håndbold op. Tilbuddet er sjov, leg og masser af (hånd)-boldleg for de 2-5 årige.

Karina og Rasmus Jensen og Mette Kjærsgaard er trænere på holdet og har alle børn på omkring 3 år. De har alle tilknytning til klubben som spillere, udvalgsmedlemmer og trænere.

“Vi er startet op med Trille Trolle håndbold og har kørt det 5 gange nu. Når man er fra 2-5 år, er der en stor aldersspredning, og derfor er det med at tilrettelægge træningen, så alle kan være med, for det handler ikke kun om at kunne kaste og gribe bolden, men lige så meget om at vi kommer ud på halgulvet, bruger kroppen, har det sjovt og lærer at være sammen med mange andre børn på en gang. Håndbolden er selvfølgelig involveret i så meget som muligt”, udtaler Mette Kærsgaard.

Trille Trolle håndbold er et koncept udviklet af Dansk Håndbold Forbund og handler om motoriske øvelser for aldersgruppen 2-5 årige blandet med historier om de to trolde Trille og Trolle.

“Til første træning kom der 50 børn. Det var helt vildt, og vi havde aldrig regnet med, at der ville dukke så mange op, da det er begrænset, hvad vi har kunnet lave af reklame, andet end på facebook, men budskabet var blevet spredt godt ud, og det var en kæmpe succes”, siger Karina Jensen.

Træningen er håndbold, hvor forældre og børn er aktive sammen. Det handler om, at den voksne viser barnet vejen ind i en aktiv verden.

“Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra folk, og det ser også ud til, at alle har det sjovt og hygger sig. Og det er det, det hele handler om.
Vi har valgt at lave gratis kontingent her i foråret og starter efter sommer op med holdet igen, dog med en eller anden form for kontingent. Vi håber at folk vil bakke op om projektet, og at dem, der kommer nu, vil fortsætte efter sommerferien”, slutter Rasmus Jensen.

Har du spørgsmål til Sæby HK’s Trille Trolle håndbold kan man finde kontaktoplysninger og mere information på www.sæbyhk.dk.

IMG_2989 IMG_2996 copy IMG_2988 copy IMG_2993 copy IMG_2994 copy IMG_2995 copy IMG_2992 copy IMG_2990 IMG_2998 copy

Nederlag mod Strandby, men sejr over Bangsbo Freja

$
0
0

Efter den flotte pokalkamp kom Understed ned på jorden igen ude mod Strandby-Elling-Nielstrup IF lørdag den 30. april. De styrede total 1. halvleg, og havde nogle kæmpe chancer, men traf de forkerte beslutninger hver gang. I stedet sker der det typiske for dem, og Strandby kommer foran 1-0 efter 34 min. Fuldstændig ufortjent efter spil og chancer, men det er målene der tæller. Efter pausen var det ligesom gassen var gået lidt af ballonen. Det skal også siges, at der var utrolig dårlige vejrforhold, og Understed havde brugt mange kræfter i 1. halvleg.

15 min før tid fik Understed alletiders chance for at udligne. Nikolaj Olsen fik kæmpet bolden fra målmanden, og fik afsluttet lidt skævt, eller måske var det en aflevering, som Flyver heldigvis opsnappede. Der var tomt mål, men de kunne åbenbart stadig ikke score. Kort før tid droppede Toft fælt i målet på et langskud og 2-0 til Strandby, som blev kampens resultat.

Tirsdag den 2. maj kom Bangsbo Freja igen på besøg. Denne gang deres 2. hold, og Understed skulle prøve at rejse sig fra fadæsen mod Strandby. Under opvarmningen mistede de desværre Voerså. De kom igen frem til flere store chancer i kampen, og Ronnie Schou åbnede scoringen med et fantastisk langskud, men kort før Ronnie trykker af, fløjter dommeren for frispark til dem. Da dommeren ser bolden gå i mål, fløjter han for scoring og peger på midtercirklen. Efter en del snakken frem og tilbage inde på banen ombestemmer dommeren sig, og de får frisparket. Fantastisk fordel at få.

Efter 21 min. bliver Understed fanget i en kontra, og de må lave et professionelt frispark, som koster et gult kort til Christian. På det efterfølgende frispark banker Frederik Lentz fra Bangsbo bolden op i krogen. Toft får hånden på, men der er ikke noget at gøre. Et flot mål. Desværre ligesom Understed bliver fuldtallig kokser det igen i forsvaret, og en Bangsbo mand kommer alene igennem og scorer sikkert til 2-0.

Så var det op af bakke pludselig, og man tænkte straks tilbage på Strandby kampen, hvor de ingen mål kunne lave. Kunne det virkelig være rigtig det her? Heldigvis i det 42. min. kom forløsningen, da Ronnie slap igennem på en god aflevering fra Jeppe, og 1-2. Understed var med igen. I pausen var der ikke så meget at sige. Understed sad på det hele, og skulle bare fortsætte presset.

Der skulle heldigvis kun gå 9 min. så bankede Ronnie den ind. En tro kopi af målet i første halvleg, som de altså ikke måtte få. 2 gode mål af Ronnie, 2-2 nu, og Bangsbo var presset. De mistede en spiller, der gik ud med en skade, og de havde kun 1 udskifter med. Deres målmand var halv skadet, og minuttet efter Understed scorede, fik de også et gult kort. Desværre evnede Understed ikke at udnytte dette, og her skal de blive bedre. De brændte igen et hav af chancer nøjagtig som i kampen mod Strandby. Heldigvis kom den ultimative forløsning 4 min. før tid, da et godt indlæg fra Jones fandt Thomas, som sikkert headede den ind, og 3-2 til os.

En vigtigt og fortjent sejr og nu venter en vigtig kamp torsdag ude mod Gærum. Vinder Understed, er de kun 2 point efter Gærum halvvejs i sæsonen. Taber de, er de 8 point efter, og så er det løb vist allerede kørt.

Sæby Billard- og Poolklub videre til landsfinalen

$
0
0

Sæby Billard- og Poolklub afholdte søndag regionsmesterskaber i keglebillard for Serie 3 hold. Der deltog hold fra Hjørring, Horsens, Ørbæk og Sæby.

Det blev en stor succes for holdet fra Sæby. Holdet vandt turnering og er nu videre til landsfinalen, som skal afholdes i weekenden den 21.-22. maj. Her har Sæby også fået tildelt hjemmebane, men da Sæby allerede skal arrangere landsfinalen i ungdomscup samme weekend i lokalerne på Ålborgvej, har bestyrelsen besluttet at arrangere landsfinalen for Serie 3 hold i Hjørring Billard Klubs lokaler.

Sæby holdet gik suverænt videre med følgende resultater:

Sæby – Ørbæk  8-0

Sæby – Horsens 6-2

Sæby – Hjørring 4-4

og Sæby holdet sluttede dermed med en samlet pointsum på 5.

På trods af holdets suverænitet var det nogle spændende kampe, der blev spillet. Nogle af kampene blev først afgjort på de allersidste baller.

Vindende hold fra Sæby består af Karina Johansen, Mads Møller Madsen, Flemming Egeborg og Casper Andersson.

 

Understed spillede uafgjort i topkamp mod Gærum

$
0
0

Torsdag den 5. maj spillede Understeds serie 5 topkamp ude mod Gærum, der havde vundet de første 4 kampe med en målscore på 16-1. Et nederlag og de ville være 8 point bagefter Gærum. En sejr ville betyde kun 2 point efter i kampen om førstepladsen. Folk virkede klar og vejret var fantastisk.

”Kampen startede godt, med os som de dominerende, og Gærum farlige på kontra. Vi spillede noget flot fodbold. Nok noget af det bedste vi har spillet. Helt på niveau med pokal kampen mod Bangsbo Freja, men næsten også samme hold. Efter 17 min. kombinerede vi flot i højre side, og til sidst kunne Jeppe ligge en flad bold ind i feltet. Flyver valgte fornuftigt at hoppe over bolden denne gang, og Rune kunne sikkert bringe os på 1-0. Et rigtig flot mål. Gærum kom herefter lidt mere med i kampen, og havde et par farlige forsøg, men et gult kort til Gærum efter 28 min. gav igen os overtaget. Vi fik desværre ikke udnyttet dette, men vi gik til pause foran 1-0 i denne utrolig vigtige kamp.

2. halvleg startede godt fra vores side, og vi havde Gærum rystet. Efter 57 min. blev Jeppe fældet i feltet, og straffespark til os. Måske et gult kort havde været på sin plads her også, men vi fik trods alt et straffespark og en kæmpe mulighed for at lukke kampen. René O. skulle sparke, og han gik sikkert til bolden, og målmanden var væk, men desværre overplacerede han skuddet, og det ramte overliggeren og ud igen. Stadig 1-0 til os.

Kun 5 min. efter det brændte straffespark blev vi fanget i forsvaret. Christian missede desværre en tackling, og en flad bold ind foran blev sparket sikkert ind og 1-1. Nu var det en helt åben kamp igen. Jeg synes dog klart, vi var det bedste hold resten af kampen. Desværre kunne vi ikke lige få bolden det sidste stykke over stregen. Vi var bl.a. tæt på ved Glenn Leif på et hovedstød, men det endte desværre 1-1.

Et resultat vi ikke kan bruge til så meget igen. Vi er 5 point efter Gærum, der har 4 hjemmekampe igen og kun en udekamp mod os, så vi skal vinde resten og håbe på, Gærum smider point et andet sted, hvilket ser svært ud for at være ærlig, men så længe bolden er rund kan alt ske, og vi vil da gøre vores til det. Kampens spiller blev René O”, fortæller Ole Christian Bandholm Nielsen fra Understed IF.

 

Regn og blæst slog ikke Nordjyderne ud af kurs

$
0
0

Trods blæst og regn var Skjolds trofaste tilskuere mødt op for at støtte dem til en forhåbentlig vigtig sejr i Jyllandsserien.

Starten var svær og med vinden imod sig, kom hjemmeholdet bag ud 1-0, da der var spillet 18 min. af første halvleg.

”Op med hovederne” lød det fra banen, og efter 25 min. spil bragte Tobias Overlade balance i regnskabet, en sikker scoring på et straffespark efter en intens fight i modstanderens målfelt.

Der blev kæmpet, og chancerne blev større, dog uden flere scoringer i første halvleg.

I pausen fik hjemmeholdets formand, Flemming Tingbak, overrakt en check på 25.000 kr. fra Nordjyske Bank, det var til ungdomsafdelingen og til stor jubel fra tilskuerne.

2. halvleg starter ud med kampgejst og fight, vinden var stadig med som modstander, men efter få min. spil får hjemmeholdets Jakob Kristensen en stor chance på mål, men bolden når ikke over stregen, dette slår dog ikke holdet ud af kurs, og efter bare 9 min. spil får Jakob Kristensen chancen igen, og får holdet bragt sikkert foran med 2-1.

Kampen fortsætter med fight fra begge hold, dog sætter hjemmeholdets Jens Lorenzen punktum for dagens kamp med en scoring til 3-1 efter yderligere 10 min. spil.

Kampen ender 3-1 til hjemmeholdet og et enkelt gult kort til Daniel Overlade.

Med dette resultat ligger holdet nu på 2. pladsen.

Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk

 

Team Svenningsen klar til DM 4 på Ørnedalen

$
0
0

Team Svenningsen var til DM 3, Rallycross på Nisseringen ved Næstved, og de fører nu DM i super 2000 med et pænt forspring.

Siden DM 2 i Nysum er der blevet arbejdet hårdt i værkstedet, forruden havde fået en sten, så der var hul i den og den måtte skiftes, og Hondaen måtte tjekkes, da det røg en del bag ud af bilen i Nysum, så teamets mekaniker måtte tjekke motoren, og det viste sig, at det var et læk af motorolie fra en studs, så også det blevet rep.

Fredag og lørdag blev der pakket, og lørdag middag gik turen så mod Næstved, hvor der var licens og teknisk kontrol lørdag aften.

Søndag startede med lodtrækning til 1. heat, der blev trukket nr. 13, som betød start i heat 3, herefter var der fri træning, og denne træning gik fint, dog var banen lidt våd pga. regn.

1 heat skulle Daniel ud mod en baghjulstrækker, og da Daniel vidste, at den var hurtig fra start, ville han ligge tæt på den, når han gik i alternativ på 1. omgang, som man plejer, når man har taget starten, men dette gjorde baghjulstrækkeren ikke, og da Daniel lå så tæt på og havde gjort klar til ordinære bane, kunne han ikke nå at korrigere, så det endte med en dårlig tid.

2 heat her var der desværre 2 baghjulstrækker med, og de tog selvfølgelig starten, og gik i alternativet først den ene og så den anden, så først på 3. omgang kunne Daniel komme i alternativet, og da han kom ud, var der en, der holdt på tværs, så det blev en elendig tid.

Teamet var nu nede som nr. 7 i samlet stilling, og hermed sluttede søndagen.

Mandag morgen startede med Warm up, og dette gik fint.

3 heat blev til en sejr samt en rigtig god tid. 2. hurtigste i klassen og 3. hurtigste af alle, så nu var Team Svenningsen samlet på en 3. plads.

4 heat blev til en 2. plads lige efter Peder T, som kørte hurtigste tid af alle. Daniel kørte hurtigste tid i klassen, og var nu på en samlet 2. plads, og dette betød forreste startrække i semifinalen.

Semifinalen blev til en sikker sejr, og teamet var nu klar til finalen fra pole.

Finalen, her tog Daniel starten og kørte en sikker sejr hjem.

Team Svenningsen er meget tilfreds med resultatet af DM 3, hvor der kun manglede 1 point i at scorer max point.

Nu er der god tid til at tjekke Hondaen inden næste løb, som er DM 4 på Ørnedalen til motorsportsfestivalen den 28.-30. juli.

 

Borgmester Birgit Hansen bød velkommen til Skole OL i Sæby

$
0
0

4. og 5. klasserne indledte torsdag to dages konkurrencer på Spar Nord Atletikstadion i Sæby.

Der var højt humør allerede under indmarchen. Den blev ikke mindre da Borgmester Birgit Hansen bød velkommen og bagefter deltog i opvarmningen, som Christine fra Stidsholt Idrætsefterskole stod for.

Julian Schlegel løb ind med OL faklen som signal på, at OL konkurrencerne kunne begynde.

Der blev konkurreret i sprint, 400m, længde, boldkast, motionsløb og 20x200m stafet.

Spændingen blev udløst til sidst ved at 4.d fra Sæby Skole vandt turen til København, med 4. a fra Sæby skole på 2. pl. og 4.b fra Frydenstrand Skolen på 3. pladsen.

5. klasses vinder blev 5. d fra Sæbygaardskolen med hhv 5.a og 5.c fra Sæbygaardskolen på de følgende pladser.

Stidsholt Idrætsefterskole var dommere hele dagen, en opgave de løste til UG.

I dag går det løs med 467 elever fra hhv 6. og 7. klasse.

Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk Foto: Tom Lundsbak, SaebyAvis.dk

DM i Folkerace køres lørdag på Ørnedalsbanen

$
0
0

Lørdag den 28. maj er der atter motorløb, fest og farver på Ørnedalsbanen ved Sæby.

Det handler om DM i Folkerace – denne herlige folkesport på som regel fire hjul, hvor alt kan ske og næsten alt er tilladt.

Det er ikke for tøsedrenge, og det er underholdende, meget underholdende.

Det begynder klokken 9.15, og denne dag med fart og spænding byder på nogle af Danmarks bedste Folkerace-kørere.

Til  løb, klubmesterskaber og træninger mangler arrangørerne, Frederikshavn Sæby Auto Sport, stadig en del til at hjælpe i Cafeteriet. Der bliver lavet en vagtplan med typisk fire timer adgangen, og hvis bare der er hænder nok, er det jo som bekendt ikke så tungt at løfte i flok.

Hvis du har mulighed for at hjælpe med dette, så kontakt Thea på telefon 27 14 04 21, eller på theajensen1000@hotmail.com så skriver hun jer op. Man behøver ikke være kok for at udføre dette arbejde, Thea skal nok sørge for man kommer til at stå sammen med en der har prøvet det før.

dm folkerace_400x600

 

 

 


Også fredag var stemningen i top ved Skole OL i Sæby

$
0
0

667 engagerede elever fra 6. og 7. klasse fyldte Spar Nord Atletikstadion i Sæby med, smil, skulderklap, heppen og hujen, de to dage skole OL blev afviklet. Lærerne fulgte begejstret eleverne.

Det er fedt at opleve pubertetsbørn bare give den gas på løbebanerne, og se viljen stråle ud af øjnene i takt med kammeraternes tilråb og gode råd. Der var ingen sure miner trods lidt regn fredag.

Skole OL er bare sagen. Alle elever i klassen er en del af konkurrencen, og man bidrager til klassens point efter evne, men alles indsats tæller. Og fællesskabet ikke mindst. Den rette OL ånd.

For at få den rette OL stemning, var der fælles indmarch til Dr. Albans Halleluja, og Nikoline Stellan Jensen bar OL logoet i front, derefter bød Gunnar Møller Nielsen fra SIK 80 atletik velkommen og gav ordet til Lykke Eriksen. Herefter tog Maria fra Stidsholt idrætsefterskole over og varmede børnene op til konkurrencerne. Inden konkurrence skulle begynde løb Mathilde Østergård ind med OL faklen fra OL i Kina, alle fulgte efter hende, dette var starten på konkurrencerne.

Stidsholt Idrætsefterskoles elever stillede op som dommere de to dage. Hvilket de klarede perfekt. Stor tak for indsatsen.

Der blev konkurreret i sprint, længdespring, hylerkast, 20x60m stafet og motionsløb.

Det gjaldt om at deltage, men at blive en del af de over 10.000 elever, som skulle være med i København til finalen, trak jo også en del.

Torsdagens finalister var fundet. Det blev 4.d fra Sæby Skole og 5.d fra Sæbygaardskolen. Fredagens vindere blev lidt mere speget, da de ikke kunne indrapportere den sidste øvelse 20 x 60 m stafet til Skole OL kontoret og få det endelige resultat. Eleverne stod og ventede i regnen. Sekretariatet var presset og måtte selv udregne. Det blev to forskellige resultater. MEN det er OL ånden, som er herskende i København. Så både Sæbygaard 7.a, Hørby Dybvad 7.a, Bangsbostrand 6.a og Hørby Dybvad 6.a kommer til København – Tillykke.

Skole OL Sæby Skole OL Sæby_1

 

Lokale crosskart-kørere gjorde det flot ved stævne i Sverige

$
0
0

FSAS (Frederikshavn Sæby Auto Sport) havde i weekenden tre af deres danske mestre med til et stort crosskart løb i Sverige, hvor de kørte første afdeling af Nez (Nordeuropæisk mesterskab).

De tre køre Mathias Laulund, Casper B. Larsen og Mads Skov Pedersen, klarede sig rigtig godt i det hårde felt.

Den første dag blev der kørt første og anden indledende runde. Mathias Laulund, havde en heat sejr, i første indledende runde og en 2. plads i anden indledende runde.

Casper B. Larsen, fik en 4. plads i første indledende runde og en 2. plads i anden indledende runde.

Mads Pedersen, havde en heat sejr, i første indledende runde og en 2. plads i anden indledende runde.

Den anden dag, havde vejr guderne bestemt sig får at der skulle regne hele dagen, men FSAS’ kører lod sig ikke slå ud af noget regn, selvom at banen var glat, fik Mathias Laulund en 2. plads i tredje indledende runde, Casper B. Larsen fik en 2. plads i tredje indledende runde og Mads Pedersen fik en 1. plads.

Det har været svært at kvalificere sig til A-finalen, da der er 217 kørere og der bliver holdt både A, B, C og D finaler i alle klasserne, men det gik også rigtig godt for alle FSAS’erne, både Mathias og

Mads, havde kvalificeret sig til at køre direkte i A-Finalen, og Casper B. Larsen havde kvalificeret sig til B-Finalen, hvor han kørte sig op til en 2. plads, og så kom han med i A-finalen.

Mathias Laulund fik en 5. plads i hans A-finale, som han er meget tilfreds med, da det er første gang han køre i Sverige.

Casper B. Larsen fik en 4. plads i hans A-finale.

Mads Pedersen lå til at blive to’er i hans A-finale, men køreren foran ham laver en kørefejl, og det udnytter Mads, så han drøner forbi ham, og vinder A-finalen.

crosscar2_600x400 crosscar3_600x400

Sæby Billardklub har landets 3. bedste Serie 3 hold

$
0
0

I weekenden den 21.-22. maj, blev der afholdt landsfinale for serie 3 hold.

Sæby deltog efter at de havde vundet regionsfinalen, og holdet gik til finalen med det højeste gennemsnit, men blev desværre ramt af afbud fra to af spillerne, så det var med en forsigtig optimisme at de tog til Hjørring, hvor finalen blev afholdt.

Holdet overgik dog alle forventninger og sluttede på en flot 3. plads. Holdet, som leverede denne flotte præstation, bestod af Karina Johansen, Dennis Johansen, Flemming Egeborg og Ole Madsen.

Flere lokale kan vinde DM i Folkerace på lørdag

$
0
0

Den lokale klub har gode chancer for at få fine resultater, når der køres DM i Folkerace på Ørnedalsbanen lørdag den 28. maj – også kaldet DASU Cup.

Folkerace er en meget publikums venlig motorsportsgren, hvor der køres i ældre biler, der oplever deres anden ungdom ved at køre race på en lukket bane med skiftende underlag mellem asfalt og grus.

Karakteristisk ved Folkerace er, at bilen skal sælges, hvis der er bud på bilen. Efter hvert løb er der 15 minutters budrunde, hvor Klasse 1 biler skal sælges for 6000 danske kroner og klasse 2 biler for 9000 danske kroner.

Klasse 1 biler skal være synet og godkendt med den anvendte motor i Danmark dog med fri tuning, hvor klasse 2 biler er motorvalgfri, så man må ligge for eksempel en Opel motor i en Toyota.

Man kan starte med at køre Folkerace fra det år, man fylder 14. også kaldet U16 klassen. I den klasse har den lokale klub Frederikshavn Sæby Auto Sport en kandidat til en dansk mester, Mathilde Lindrup, som er utroligt stærkt kørende i en Peugeot 306. Hun udvikler sit talent virkeligt hurtigt og vandt også den første afdeling af DM, der blev kørt i Kolding på Søholmbanen.

I U18 klassen lykkedes det Tobias Byrdal Pedersen at køre en flot 6. plads hjem i det hårde felt, så jagten på flere DM point er gået ind på hjemmebanen lørdag.

I klasse 1 er Jonas Wunderrow stærkt kørende og er uden tvivl en af de hurtigst kørende Folkerace-kørere i sin klasse. Han fik en flot andenplads ved DM1 i Kolding, så mon ikke Jonas er at finde blandt de hurtigste på Hjemmebanen i Sæby.

Klassens Grand Old Man, Jørgen L. Jensen, er også typisk at finde blandt de hurtigste i feltet. Han har været med helt fra Folkerace’s spæde start, og med hans mange år på banen bringer hans erfaring ham typisk til tops i DM.

I Klasse 2 er Team Ørum repræsenteret, og her blander Christian Brix også sig i top 10. Han er også efterhånden en erfaren herre og leverer altid noget godt race, og specielt Ørnedalsbanen er en de baner, som Christian kører stærkt på.

DM i Folkerace på Ørnedalsbanen starter lørdag klokken 9.15, og der er lagt op til en herlig dag med fuld fart på.

Se mere om Frederikshavn Sæby Auto Sport ved at klikke her.

folkerace1_600x400

 

Ørnedalsbanens afløser fra 2021 er måske fundet

$
0
0

Meget tyder på, at Frederikshavn Sæby Auto Sport har fundet et nyt sted til motorbane, når Ørnedalsbanen ved udgangen af 2020 lukker.

Frederikshavn-Sæby Auto Sport mister deres lejekontrakt, fordi ejeren ikke vil forny den. Der er nye planer for området, og der kommer Ørnedalsbanen til at ligge i vejen.

Lejeaftalen opsiges blandt andet på grund af støj, som i forbindelse med mulige udbygninger af boliger i området, vil være meget generende, har ejeren Hans Arenfeldt oplyst til TV2 Nord.

I et nyhedsbrev fra Frederikshavn Sæby Auto Sport fortæller klubbens formand, Jonas Kristensen, følgende:

– Vi har haft et par steder i kikkerten, men det har vist sig ikke at være optimalt. Lige nu har vi to andre steder at arbejde med, og vi tror måske også, vi har fundet det helt rigtige sted, men der mangler stadig nogle brikker som skal falde på plads, før vi tør fortælle mere om hvor og hvad det er. Det er vigtigt at sige, det er ikke fordi vi ikke vil fortælle om det endnu, vi har bare været udsat for at der gik politik i det, så nu vil vi hellere fortælle jer alle om det, når det er helt sikkert hvor vi skal være. Vi glæder os i hvert fald til vi skal i gang med at bygge et helt nyt bane anlæg, med nye sving, asfalt, klubhus, flagposter og alt det der ellers skal bruges. Vi lover at holde jer informeret når der er nyt.

Frederikshavn-Sæby Auto Sport, som stammer tilbage fra 1955, har kørt race på banen på Ørnedalsbanen ved Vandløsevej siden starten, men nu må klubben ud af finde et nyt sted.

Klubben er lørdag den 28. maj med start klokken 9.15 vært ved DM i Folkerace.

 

Jyllandsserien: Skjold og Støvring fik hver en halvleg

$
0
0

Fredag aften var der igen hjemmebanefordel til de rødblusede fra Skjold.

Dagens modstander fra Støvring var inden dagens kamp i den nederste del af tabellen, mens Skjold fortsat lever i håbet om en plads i Danmarksserien. Men belært af kampen på Støvrings hjemmebane, tidligere på sæsonen, så er intet afgjort før sidste fløjt.

Træner Nikolaj Dorf siger: ”Vi spiller en udmærket første halvleg og kommer foran 1-0 på et mål af Daniel Overlade.

I anden halvleg bliver vi udfordret, da Støvring jo er dem der nu skal frem på banen og det går bl.a. udover det organisatoriske der ikke fungere slet så godt som i første halvleg. Vi har for mange bold berøringer og det lykkedes bare ikke helt som vi gerne vil. Når det så er sagt kan vi glæde os over Daniel Overlades andet mål i kampens sidste minutter, efter Støvring har fået to mand vist ud med gult kort. Så en halvleg til hvert hold er hvis den mest fair konklusion på kampen” slutter Nikolaj.

Med sejren ligger Skjold på en øjeblikkelig 3 plads der giver adgang til spil om oprykning og spørger man Skjold træneren om mulighederne for at rykke op, så skal de sidste to kampe vindes, så er det muligt.

Næste hjemmekamp på Sparekassen Vendsyssel Arena er allerede fredag, hvor det er Hjørring IF der kommer på besøg. Kampen fløjtes igang kl. 19.30.

Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk Foto: Camilla Hjortholm, SaebyAvis.dk

Det kørte godt – og stærkt – ved DM i Folkerace

$
0
0

De lokale gjorde det godt  – på og uden for banen – ved DM i Folkerace på Ørnedalsbanen.

Formanden for arrangørerne, Frederikshavn Sæby Auto Sport, Jonas Kristensen, er godt tilfreds med lørdagens mange løb på Ørnedalsbanen.

-Jeg var mest nede på banen hele dagen, og det gik rigtig godt og helt efter bogen. Jeg kunne godt se, at bakken ikke var fyldt med tilskuere i år, men jeg har ikke fået en melding om, hvor mange, der kom. Men vi er tilfredse med arrangementet, siger han.

På Ørnedalsbanen blev der kørt endnu en DM afdeling af folkerace. Der bliver kørt 2. afdeling for ungdom klasserne og ladies, og der blev kørt den 3. afdeling for klasse 1 og 2.

Der var 90 kørere meldt klar til start, og der blev kørt masser af godt og til tider dramatisk race.

Arrangørernes egne kørere gjorde det flot, som det fremgår af resultatlisten, du kan se ved at klikke her. Følg også med på TV2Nord.

race2_600x400 race3_600x400 race5_600x400 race6_600x400 race7_600x400 race9_600x400

 

 


Skjolds U14 Piger er blevet puljevindere

$
0
0

Med en sikker 4-0 sejr over Tårs/Ugift IF er IF Skjold Sæbys U14 Piger blevet puljevinder 2 spillerunder før afslutningen på turneringen.

De er nu klar til at spille JM kvartfinale og kvalifikation til Mesterrækken.

Pigerne er ubesejret i forårssæsonen og har kun tabt én turneringskamp siden sommerferien 2015.

Holdet består af årgang 2002 og 2003, og i øjeblikket er der 16-17 spillere til træning hver mandag og onsdag.

For 3 af spillerne er forårssæsonen den første sæson, de spiller 11-mands fodbold, og 3 andre er startet op igen efter at have holdt pause, så det er aldrig for sent at starte eller starte igen med fodbolden.

Holdet deltager i uge 28 i ”Cup No. 1” i Frederikshavn, og i uge 42 går turen til ”Verona Cup” i Italien sammen med resten af IF Skjold Sæbys ungdomsafdeling.

Holdet består af: Caroline Gadensgaard, Ida Lilkær, Silje Vestby, Julie Berg, Lærke Poulsen, Søs Arvad, Mathilde Aagaard, Camilla Andersen, Nanna Løhde, Andrea Oladottir, Alma Brøcher, Signe Pedersen, Cecilie Jæger, Caroline Kjeldsen, Ida Knudsen, Bronte Tial og Mette Sørensen.
Med på holdet er desuden Louise Sørensen, Filipa Arenfeldt og Cecilie Freund.

En sejr er et krav hvis Danmarksserien er målet

$
0
0

Fredag er scenen endnu en gang sat til en omgang jyllandsserie fodbold på Sparekassen Vendsyssel Arena. Efter en uskøn affære fik de rødklædte fra Skjold hevet en 2-0 sejr hjem i forrige weekend imod Støvring IF. Et resultat, der betød, at JS-mandskabet forsat har skæbnen i egne hænder i forhold til at nå den eftertragtede top-3 placering.

Det bliver ikke en nem opgave, når Hjørring, og den tidligere Sæby træner, Karsten Thomsen, lægger vejen forbi Keldgaardsvej 25. Divisionsreserverne fra Vendsyssel FF har i øjeblikket placeringen lige over Skjold med 20 point efter 12 kampe. De er, ligesom fredagens hjemmehold, tvunget til at hente de tre point, hvis der skal holdes trit med de øvrige tophold Vatanspor og Skovbakken Herrefodbold. I det indbyrdes regnskab plejer både Hjørring og Skjold at tage hjemmesejre, når holdene mødes. Det var også gæsterne, som trak sig sejrsrigt ud af det forrige opgør, som blev vundet med 2-0.

I forhold til status på holdenes trupper, så er der aldrig nemt at vide, hvad Hjørring stiller med. Det bliver dog uden tvivl et slagkraftigt hold med spillere, der har divisionserfaring. Skjold har forsat to mand i karantæne og to mand på skadeslisten. Der er dog ingen tvivl om, at der stilles med 14 mand, som vil dø med støvlerne på, når dommer Michael Kristensen fløjter kampen op kl. 19.30.

Klubben håber at se rigtigt mange tilskuere på længderne i det fremragende sommervejr. Der er som altid tændt op i grillen og lagt øl på køl.

Sæbys fodboldherrer vandt 2-1 hjemme over Hjørring

$
0
0

Sæby kan stadig nå oprykning fra Jyllandsserien efter en 2-1 sejr fredag aften på hjemmebane over HI fra Hjørring.

Det hele afgøres i sidste spillerunde i næste uge, hvor Sæby skal til Brønderslev fredag klokken 19 i en kamp, der skal vindes.

Kampen mod Hjørring blev først afgjort i kampens sidste 20 minutter, hvor gæsterne først fik anføreren vist ud for resten af kampen med et rødt kort som afskedshilsen og kort efter røg to andre HI’ere ud med gult kort.

– Jeg synes, at vi havde et lille overtag, indtil vi fik for mange spillere i udvisningsboksen. Når man vælger den vej, er det svært at vinde en fodboldkamp, så på den baggrund var Sæbys sejr fortjent, siger HI’s træner Karsten Thomsen, som i øvrigt er tidligere træner i Sæby, hvor han også bor.

Hjemmeholdet kom bagud 0-1 kort før pausen, da Kasper Knudsen bragte HI foran på et godt langskud. I første halvleg så holdene hinanden an uden de store chancer bortset fra målet.

Efter blot et halvt minut i anden halvleg fik gæsterne en stor chance, som blev brændt, og da kunne kampen være afgjort.

I stedet fik hjemmeholdet udlignet efter 70 minutters spil efter hjørnespark. Kort forinden var HI’s anfører udvist med det røde kort. Jakob Kristensen på hovedstød bragte Sæby tilbage i kampen.

Efter 80 minutters spil scorede Morten Honoré sejrsmålet til 2-1, hvilket betyder, at Sæby – afhængig af øvrige resultater – i næste weekend med en sejr i Brønderslev kan rykke direkte op i Danmarksserien eller måske slutte på den tredjeplads, der kan give kvalifikationskamp om oprykning.

HI fra Hjørring har fortsat også mulighed for at slutte på tredjepladsen. HI spiller sidste kamp lørdag den 11. juni i Hjørring mod rækkens tophold Skovbakken.

Skjold afgør selv oprykningsspillet i sidste runde

$
0
0

Skjolds JS-hold vandt, som tidligere skrevet, fredagens topopgør mod Hjørring IF med 2-1 og indtager dermed rækkens 2. plads inden sidste runde, hvor holdet selv kan afgøre, om det skal hedde Danmarksserien efter sommerferien.

Det blev en realitet lørdag, da Skovbakken slog Vatanspor med 4-1 på hjemmebane. Dermed kan hverken Vatanspor, Hjørring eller Brønderslev hente Skjold, hvis det bliver til 3 point i udekampen på fredag mod Brønderslev.

Skjold arrangere gratis bus til oprykningskampen, så støtten og opbakningen kan blive optimal.

Ta’ med på fredag og støt de rødblusede fra Skjold til en sejr og dermed oprykning til Danmarksserien.

Mere info om bustransport følger i de kommende dage.

 

 

DM sølv – stor jubel i Springteam Sæby

$
0
0

Det største Danmarksmesterskab nogensinde i Team Gym blev lørdag den 4. juni afholdt i Ceres Arena i Århus, hvor ikke mindre end 11 danske mestre blev kåret på en og samme dag i micro, mini, junior og senior rækken.

Winners Final blev vist direkte minut for minut fra Århus i DR.DK/Sport/Live. Det var en stor dag og fest i Ceres Arena med live kommentator fra DR sporten. En uforglemmelig dag for de deltagende gymnaster, trænere og publikum, som fik underholdning for alle pengene med gymnastik i verdensklasse og i nogle fantastiske rammer.

For at få adgangsbilletten til Winners final, skal man som hold ved 1. runde af forbundsmesterskaberne først kvalificere sig til 1. division og ved 2. runde af forbundsmesterskaberne ligge i top 4. Det kræver benhårdt arbejde at ligge i top 4 i Danmark, da der er hård konkurrence blandt de mange hold i hver årgang.

Denne adgangsbillet havde seniorholdet Sæborg, som blev repræsenteret af Springteam Sæby kæmpet sig til. Sæborg er et stærkt samarbejde mellem Springteam Sæby og VGF fra Viborg. Et sammensat hold med stærke og talentfulde senior gymnaster, og trænere i absolut højklasse.

Fra Springteam Sæby deltog foreningens gymnaster Astrid Holm Jacobsen, Camilla Sørensen, Corinna Lin Jensen, Nanna Falborg og træner Mikkel Møller.

Efter at have kvalificeret sig til 1. division i 1. runde af forbundsmesterskaberne, og i 2. runde af forbundsmesterskaberne på en 3. plads, var Sæborg klar til at kæmpe om guldet ved DM i Winners Final.

Senior pigerne lavede en fantastisk flot rytmeserie, 3 perfekte spring på banen og 3 forrygende spring på trampet, hvilket udløste en flot 2. plads, med kun 1.8 point op til DM guldet.

 

 

 

Viewing all 1596 articles
Browse latest View live